April er ved at være gået.

Der er travlhed i marken - ikke alt er tilsået endnu pga. det våde vejr og fordi der er kommet mere jord under plov.

Anders har forpagtet noget jord og har fået nogle pasningsaftaler så der er pludselig mere at lave - for Henning, for Anders passer sin elevplads på Falster. Han kommer dog hjem så ofte det er muligt og giver en hånd med.

Der er blevet drænet en del i år og det skulle jo lige være færdiget inden der kunne tilsås.

Dyrene har det godt, de første køer kom på græs den 26. april - og så følger de andre så snart Henning er færdig i marken.

Vi har fået nogle nye arealer i år til afgræsning så bliver spændende at få dyrerene derud at gå. Det ene sted er ved Hvalsø, lidt langt væk, men dem vi har lejet jorden af har lovet at holde øje med dyrene. Så det går nok.

Kristian og Katrine har travlt med at gå i skole og Jette med at passe sit arbejde.

Kristians kaniner får unger og nu er der snart nogle store nok til at blive solgt - eller også bliver de slagtet.

I løbet af vinteren er Tectum-stalden blevet lavet om til værksted og oplagringsrum. Det er herligt at der nu kan repareres i tørvejr - traktorerne kan lige komme ind.