Henning har gang i Høsten

Maria, Anders og Kristian ved Dyrskuet i Roskilde

Henning, Katrine og Kristian kører Segway i Marielyst

Anders og Maria i deres lejlighed

Så er der raps der skal i containeren

Kristian er hoppet i vores store pool!!

Længe siden at der er blevet skrevet sidst😎

Maj sluttede af med at vi var på Roskilde Dyrskue. Gode dage i gode menneskers selskab, dejligt vejr og altid en fornøjelse at deltage i.

Vi havde 5 dyr med i år - en af dem Kristians konfirmations kvie - og alle blev bedømt som fortjent. Vi fik ingen præmier men vi deltog - og det er også det vigtigste. Vi ville gerne at der var flere der kom og udstillede, men man skal have lysten og dyret som man tror på.

Juni gik sin slagne gang med skole afslutning, Kristian havde sidste dag på Sdr. Jernløse lilleskole så nu begynder et nyt kapitel for ham. Han nyder sommeren herhjemme - med en brækket finger!

Katrine holder sommerferie fra Handelsskolen og besøger veninder og familie og har lige deltaget som hjælper på Grøn Koncert. Det var en god oplevelse. Og så er hun i gang med at tage kørekort - har lige bestået teoriprøven - så nu kommer snart den afgørende køreprøve.

Anders flyttede sammen med Maria til Stubbekøbing. Han er startet på ny læreplads og skal være der de næste 15 måneder. Maria har også fået læreplads hos en grise-bonde. De arbejder begge to og der er ikke megen sommerferie til dem.

Vores sommerferie gik til lejet hyggeligt sommerhus ved Marielyst. Vi havde dejligt vejr, fik set lidt af området og været lidt sammen med Anders og Maria.

Høsten går på jævle vis. På grund af den tørre sommer og megen varme er høsten tidlig i år. Om udbyttet bliver godt er svært at sige, priserne er ikke så høje i år som sidste år - så mon ikke bondemanden får lov at klage lidt. Det hører sig ligesom til.

Vi klager i hvert fald over varmen. Det er næsten ikke til at holde ud med 30 grader hver dag uden regn - for jeg tror ikke at det kan regne i Skamstrup. Det er i hvert fald længe siden.

Vi har lige hentet julegrisene - men det går altså i stalden indtil vejret bliver lidt koldere for ellers bliver de skoldede - og vi skal jo ikke have flæskesværd for tidligt

Dette var ordene for nu - kan I alle have en fortsat have en god sommer 😀