Siden sidst

Hold nu op tiden løber - "Siden sidst" er ikke blevet opdateret siden februar 2016.

DET ER FOR DÅRLIGT 🤭

Og der er godt nok sket ting og sager her i på farmen i det forgangne år.

Vi har oplevet sygdom, fyring, nyt arbejde, høst, dyrskue deltagelse, familiekomsamner og meget andet.

Der er kommet ny traktor og anden høstmaskine.

På Kristi Himmelfartsdag holdt vi åbent hus i forbindelse med Kødkvægets dag og det var igen en herlig dag med mange besøgende.

Der er kommet kalve til og andre er slagtet.

Julegrisene blev solgt, og hønsene måtte lade livet da der blev snak om fugleinfluenza. Vi kunne ikke rigtig holde dem inde, så desværre måtte de til himmels!

Kristian blev færdig med 9. klasse og er nu på Midtsjællands Efterskole

Katrine er ude i praktik. Hun startede på Frihedslund ved Tissø, men det var ikke lige det der fangede og heldigvis har hun nu fundet en god plads på Frenderupgård ved Grevinge, hvor hun passer Jersey køer m.m.

Anders har fået foden under eget tag. Pr. 1. juli 2016 overtog han Bakkely på Dønnerupvej ved Jyderup, så nu er han og Maria igang med at få sat skik på den lille ejendom. Samtidig blev han færdig som Driftsleder, fik arbejde på Mineslund, er med i Landboungom og har forpagtet en del mere jord - så der er fuld fart på ham. Maria er igang med sidste år på EUX i Høng, og der er mange lektier!

Lige nu har Anders og Henning travlt med at forberede nyt høst år, samt få etableret noget fold og silo hos Anders, for der skal frilandsgrise på Bakkely og de kommer snart! Spændende.

Foderbutikken har haft 1 års fødselsdag, og den lille butik går godt. Der kommer hele tiden kunder nye som gamle og alle har taget positivt imod den lille butik.

Det var lidt om året der er gået. Vi keder os ikke, og det er jo nok derfor der ikke rigtig bliver opdateret her på siden.

Skal nok prøve at blive bedre til det :-)