Henning og Jette Bach

 

Henning Bach er født den 9. januar 1962 på Hørve Lammefjord.

Henning er uddannet landmand. Perlen drives konventionelt, i alt ca 200 HA med forpagtninger og tilkøb af Stengården i Niløse. 

Anders og Henning arbejder sammen og har i fællesskab ansat 1 elev.

Henning er medlem af bestyrelsen for Skamstrup Vandværk


🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂

Jette Tornslev Bach er født 1. januar 1963 i Holbæk. (Født Michaelsen)

Jette er uddannet korrespondent i tysk og fransk, og arbejder nu 25 timer om ugen hos Lodbyg Entreprise i Holbæk som Kvalitetssikrings ansvarlig!!

Hjemme passes regnskabet samt Perlens Foderbutik.

Jette er med i Provstiudvalget i Holbæk Provsti, og suppleant til Menighedsrådet i Skamstrup-Frydendal Sogn

 

Anders Tornslev Bach

 

Anders Tornslev Bach er født den 25. oktober 1994 her på Perlen.

I haven har vi for Anders plantet en Blodbøg.

Anders sluttede folkeskolen i 2011. Herefter tog han et år på Høng Efterskole. Et år han har haft megen glæde af og har fået mange gode venner med på vejen.

Anders er siden blevet uddannet Faglært Landmand / Driftsleder i juni 2016.

Anders forpagter ca 300 HA og det meste drives økologisk. Han har også nogle pasningsaftaler.

Anders og Henning arbejder sammen og har i fællesskab ansat 1 elev.

Anders har købt en lille ejendom ved Jyderup - Bakkely, som nu er udlejet, da Anders og Maria, som blev gift i 2019, er flyttet til Stengården i Niløse. Her bor de og deres 2 skønne piger Emilie og Ellen-Marie 

 ❤

 

Katrine Tornslev Bach

 

Katrine Tornslev Bach er født den 8. marts 1996.

Katrine blev født hjemme på Perlen og i haven er der for Katrine plantet en Søjleeg.

I 2012 afsluttede Katrine folkeskolen og tog så på efterskole i Høng. For hende også et super år med mange skønne oplevelser.

I 2015 har Katrine afsluttet HG på Holbæk Handelsskole

I januar 2016 begyndte Katrine på Høng Landbrugsskole og blev færdig i juni 2019.

Nu er Katrine i gang med Jordbrugsteknologiuddannelsen i Slagelse.

Katrine bor hjemme sammen med sin hund, Ella.

Kristian Tornslev bach

Kristian Tornslev Bach er født den 5. oktober 2000 på Holbæk Sygehus.

I haven på Perlen er der for Kristian plantet et Tempeltræ.

Kristian valgte efter et år på Midtsjællands Efterskole at arbejde inden han begyndte på Landbrugsuddannelsen.

Kristian blev faglært landmand i juni 2021.

I fritiden roder Kristian med sine Volvoer og er med herhjemme når der mangler arbejdskraft.