Der er liv endnu

Tiden går - klokken slår og nu har vi nået Marts 2018

Sidst jeg skrev var i 2017 inden høst mm var overstået - og der har faktisk ikke været meget at skrive om andet end at det har REGNET i en uendelighed siden. Lige nu har vi så heldigvis frost og lidt sne, men hold da op der har været noget at kæmpe med.

Efter høst skulle jorden forberedes til næste års afgrøder, og vi må konstatere at det bliver et travlt forår. Der blev ikke sået det der skulle i efteråret, det var simpelthen for vådt.

Vi håber vejrguderne vil være med os i 2018 så det bliver lidt lettere at arbejde med.

Ellers har vi det godt - og lidt sker her da. Vores gamle grovkøkken og baggang i stuehuset er blevet gravet ud, der skal flyttes lidt væg og laves lidt om - dejligt når det er overstået. Lige nu har frosten stoppet det lidt så der står halmballer i gårdspladsen for at frosten ikke skal gå i vandrørerne.

Vi har her sidst i Februar været til barnedåb hos Anders og Maria og lille Emilie.

Vi blev jo den 8. december 2017 beriget med et lille barnebarn - Emilie Bach Nielsen. Hun er bare skøn og vi havde en dejlig dåbsdag med først dåb i Skamstrup Kirke og efterfølgende hyggeligt samvær hjemme hos Anders og Maria på Bakkely.

Det bliver skønt at følge Emilie.

Kristian er startet på landbrugsskolen i Høng, og Katrine er blevet færdig med første hovedforløb og er startet som elev på Assendrup ved Haslev. Altså i hverdagene ingen børn hjemme.

Anders har gang i "alting" og holder også gang i Henning. Der er komme nyt jord i forpagtning så de keder sig ikke. De har lige ansat en medhjælper - Lucas. Vi håber han vil falde til her, vi glæder os til samarbejdet.

Jette er startet som assistent hos Brdr. Ewers i Venslev. En god køretur, men noget at lave. Og nu har hun også lært at kende forskel på de forskellige kornsorter!!

Vores gamle schæfer Freja måtte flyve til dyrehimlen sidst på året. Hun var blevet gammel og træt. Perle savner hende - det gør vi andre også.

Perlens Foderbutik havde 2 års fødselsdag den 3. februar og vi inviterede på kaffe og kage. En hyggelig dag hvor der var nogle hele tiden.

Og så har vi sendt 2 Charolais-tyre til Tjekkiet - de skal bruges til AVL der. En gruppe fra Tjekkiet var her i efteråret og kigge på dyrerne. En tyr faldt i deres smag og lige inden han skulle afsted så meddelte de at der var en anden der også kunne bruges. Så Perlens Magnus og Perlens Morten er flyttet hjemmefra og hele vejen til Tjekkiet. Det er da meget sjovt.

Dette var ordene for nu - Vi håber foråret snart kommer.