Hvad sker der lige nu!

Vi er nået til august 2017 og hold da op hvor høstvejret driller.

Der har ikke være mange dage uden regn, men lige nu den 25 august er der fuld skrue på. Vi mangler ca. 100 HA at høste og hvis bare vejret holder så går det.

Udbyttet snakker vi ikke om - selvom det så godt ud først på sommeren, så er armene røget lidt ned. Men .... sådan er det bare !

Der er også sket andre ting her på Perlen siden sidst vi har skerevet 🙂

Kristian er kommet hjem fra efterskolen - og det med en arm i gips. De var på tur og skulle cykle på mountain bike - der stod et træ i vejen og Kristian brugte venstre arm til at tage fra med. Det kunne den ikke lide og gik af led, og der røg en flig af en knogle. - Overnatning på Esbjerg sygehus med operation og derefter armen 6 uger i gips. - Det går fremad nu og det er heldigt for Kristian er startet som landbrugsmedhjælper på Quellinghøj ved Stenlille hvor han skal arbejde et år inden han starter på Landbrugsskole.

Katrine er ved at have afsluttet sin praktikperiode på Frenderupgård hvor hun har passet Jerseykøer og skal snart starte på 1. hovedforløb på Høng Landbrugsskole - det glæder hun sig til.

Anders har travlt på Bakkely med pasning af sine Økologiske grise, sine mange forpagtninger og så selvfølgelig med Maria som blev EUX Landbrugs student her til sommer. - De skal være forældre til november og det glæder vi os alle til.

Vi havde i Maj Åbent Hus hvor Team Rynkeby Holbæk kom forbi på en træningstur. Det var en god lørdag med mange besøgende og et dejligt vejr.

I slutningen af maj var vi på Roskilde Dyrskue - vi havde 3 dyr med og det gik godt. 3 x 23 point, en ærespræmie og skuets bedste Individ. Ikke ringe! Og det på trods af at vi alle lagde os med "Roskilde Syge" - det er ikke sjovt i 30 graders varme.

Lidt ferie - Henning og Jette var nogle dage i Jylland og på Fyn. Vi boede både på Højskole og på Sygehus, som begge var omdannet til B&B og Hotel! Vi var på Landsskuet og så besøgte vi forskellige seværdigheder. En kort men hyggelig tur - helt uden børn. Mærkeligt!

Indimellem høst og andre markarbejder har vi fået rejst en ny (brugt) BIN silo og har fået flyttet den gamle Assentorp silo. De står nu begge fint bag laderne.

Køerne går på sommergræs og i år går næsten alle sammen rundt om Torbenfelt Gods.

Forårs skovgrisene blev solgt og nu har vi 50 "julegrise" gående som har det herligt ude på marken.

Når høsten er overstået skal såning m.m. i gang og så må vi se hvornår der bliver tid til at skrive igen.

God sensommer til alle🙂